Bestyrelsen svarer igen :: Højskolebladet :: Kulturmagasin siden 1876
 

Nyheder(weblog)

Bestyrelsen svarer igen

Skrevet den 10. november 2009 af Højskolebladet
Diskussionerne er gået højt i den lille by Græse Bakkeby nær Frederikssund efter, at det blev offentligt kendt, at Kunsthøjskolen Thorstedlund til jul lukker ned. Problemet lå hos de nye købere - en kurdisk-tyrkisk efterskolekreds, som til sommer vil genåbne bygninger som efterskole. Men nu synes det bevist, at beslutning, som blev taget af bestyrelsen, ikke kan omgøres. I hvert fald har de i en ny redegørelse til medlemmerne af skolekredsen fastholdt deres beslutning om, at de ikke kan se mulighed for at drive højskolen videre.

Derudover er de nu sikre på, at det flertal, som på to tidligere generalforsamlinger har stemt for lukningen, er nok til at fastholde beslutningen. De lægger foruden også afstand til de borgermøder, som har fundet sted i byen, som har kaldt den nye efterskole for muslimsk.

Foreningen for Kunsthøjskolen Thorstedlunds Bevarelse har valgt at indkalde til ekstraordinær general¬forsamling i nærmeste fremtid. Hvad planerne for generalforsamling er, vides endnu ikke.

Kommentarer:

  • 4. december 2009   Peter Larsen
  • Bent Hansen beskylder en højskolebestyrelse for "grådighed" og for at sælge skolens bygninger "for egen vindings skyld". Har denne bestyrelse solgt ejendommen og stukket overskuddet i egne lommer, er det vel kriminelt - og må politianmeldes. Forholder det sig som Susanne Olsen siger, at hendes bestyrelse har fortalt, kan "egen vinding" vel ikke komme på tale. Og man må så håbe, at den omtalte bestyrelse anlægger en injuriesag mod Bent Hansen snarest.
  • 23. november 2009   Susanne Olsen
  • Kære Bent Hansen,
    Da bestyrelsen tidligere i år lukkede vores højskole på Fyn, fik vi i skolekredsen at vide, at hvis der blev overskud ved salget af bygninger og ting, skulle pengene deles ud til andre højskoler. Bestyrelsen kunne altså ikke sælge "for egen vindings skyld". Når du, Bent, skriver, at en anden højskoles bestyrelse netop har handlet for egen vindings skyld, betyder det så, at vores bestyrelse har løjet for os? Ved du noget, som vi ikke har fået at vide?
  • 20. november 2009   Niels Haltenhoff
  • Det er klart at den afgående bestyrelse ikke er interesseret i at lade Thorstedlund fortsætte som højskole. Tænk hvis det blev en succes. Tænk hvis en ny bestyrelse (og forstander), gik ud og lavede en succes. Det ville jo være surt, og betyde at den gamle bestyrelse fremstod som det de er: inkompente.
  • 19. november 2009   Bent Hansen
  • Spændende indlæg, men sagen er at den nuværende bestyrelse forsøger at lukke sagen uden held. Køberne har kun skaffet 100.000 ud af 10.6 million jf. Lokalavisen i Frederikssund.
    Så vidt vides forberedes en retsag mod den nuværende bestyrelse.
    I hvert fald er det givet, at den nuværende bestyrelse har handlet og ageret ud fra egen vindings skyld og er oprigtigt ligeglad med kunst og hvad stedet har betydet for mange mennesker og ikke mindst kunsten. Dette skrevet ud fra alle de artikler der indtil nu er til rådighed i offentligheden. Lad kunsten vinde over grådighed.
  • For at undgå spammere er vi nødt til at bede dig indtaste resultatet fra regnestykket.

´

Til top